Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder at bruge cookies, når du klikker dig videre til næste side. Du kan sige Nej tak til statistik ved at klikke her. Vi bruger en cookie, så systemet kan huske, at du har svaret "Nej tak".

Hvis du helt ønsker at undgå cookies, skal du slå dem fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Læs mere om IT-Universitetets brug af cookies.

Acceptér cookies

ITU

Bachelor i
Softwareudvikling

Om uddannelsen

På den 3-årige bacheloruddannelse (BSc) i softwareudvikling lærer du at designe og programmere software, og du kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver fagområderne dig forudsætninger for at udvikle og designe it-løsninger, og samtidig rådgive om hvordan en virksomhed eller organisation kan tage en løsning i brug.

Målet med bacheloruddannelsen i softwareudvikling er at give dig de færdigheder og kompetencer, det kræver at deltage i og lede internationale udviklingsteams i virksomheder.

Det er kreativt arbejde at skabe softwareløsninger, og programmering kan være abstrakt. Det kræver derfor fordybelse og øvelse at beherske avanceret softwareteknologi, og på denne uddannelse får du værktøjerne til det. Vores bachelor i softwareudvikling er et fuldtidsstudie, der udover de klassiske datalogiske kurser i programmering, algoritmer, datastrukturer og databaser også har kurser i brugercentreret design, forretningsprocesser og ledelse.

Ugeskema

Her kan du, hvordan en almindelig uge ser ud, når man læser softwareudvikling på fjerde semester:

Monday Tuesday Wednesday Thursday Friday Saturday Sunday
08.00 Arbejde Forelæsning Forelæsning Forelæsning Forelæsning    
09.00 Arbejde Forelæsning Forelæsning Forelæsning Forelæsning    
10.00 Arbejde Forelæsning Forelæsning Forelæsning Forelæsning    
11.00 Arbejde Øvelser + aflevering Forelæsning Forelæsning Forelæsning    
12.00 Arbejde Øvelser + aflevering Forelæsning Øvelser + aflevering Scrollbar    
13.00 Arbejde Øvelser + aflevering Forelæsning Øvelser + aflevering Scrollbar    
14.00 Arbejde Øvelser + aflevering Forberedelse Øvelser + aflevering Scrollbar   Forberedelse
15.00 Arbejde Øvelser + aflevering Forberedelse Øvelser + aflevering Scrollbar   Forberedelse
16.00 Arbejde Forberedelse Forberedelse Øvelser + aflevering Scrollbar   Forberedelse
17.00         Scrollbar    
18.00         Scrollbar    

Hvem læser softwareudvikling?

Hvis du vil læse en bachelor i softwareudvikling, skal du have forståelse for logik og matematik samt gode sproglige evner, da du ud over programmering af software kommer til at arbejde med formidling og forretningsprocesser. Udvikling af software stiller også krav til dine analytiske evner. Du skal ikke have erfaring med programmering på forhånd.

Projektarbejde i grupper er en væsentlig del af studiet på IT-Universitetet. Det er derfor også vigtigt, at du er motiveret for at indgå i samarbejde med andre studerende.

 

Overvejer du at læse Softwareudvikling?

Hvis du overvejer at læse Softwareudvikling og gerne vil afprøve, om det er noget for dig, kan du enten komme og blive "Softwarestuderende for en dag" eller deltage på IT-Universitetets IT-Camp for kvindelige gymnasieelever. Du kan læse mere om begge arrangementer under fanen 'Besøg ITU'.

I videoen til højre kan du opleve stemningen fra IT-Camp 2017 samt høre Cæcilie (hjælpelærer) og Anne Sophie (gæst på IT-Camp 2017) fortælle om, hvad man laver på IT-Campen.

Studerende på softwareudvikling, Michael Valentin Erichsen fortæller:

Jeg oplever nogle meget engagerede undervisere og et stærkt fagligt miljø. Det teoretiske niveau er højt, og koblingen mellem teori og praksis giver en bred forståelse af stoffet. Balancen mellem computer science, bruger- og procesorienterede fag og projekter gør, at man føler sig klar til at løse it-problemer i den virkelige verden.” 

 

 

Studiets opbygning

Bacheloruddannelsen i softwareudvikling er et 3-årigt fuldtidsstudie. Hvert studieår er inddelt i to semestre. I løbet af et semester skal du typisk følge to kurser samt et kursus med integreret projekt.

Uddannel­sen afsluttes med et bachelorprojekt, som mange af vores studerende vælger at lave i samarbejde med en virksomhed.

Se studieordningen for softwareudvikling.

Kursus Kursus Kursus/Projekt
1. semester Diskret matematik
(7,5 ECTS)
Projekt­arbejde og kommunikation
(7,5 ECTS)
Grundlæggende programmering med projekt
(15 ECTS)
2. semester

Systematisk design af brugergrænse-
flader

(7,5 ECTS)
Algoritmer og
datastrukturer
(7,5 ECTS)
1. års projekt
(15 ECTS)
3. semester

Mobile og distribuerede
systemer
(7,5 ECTS)

Introduktion til databasedesign(7,5 ECTS) Analyse, design og softwarearkitektur med projekt
(15 ECTS)
4. semester
Systemudvikling og projekt­organisering
(7,5 ECTS)
Valgfri studieaktivitet
(7,5 ECTS)
2. års projekt
(15 ECTS)
5. semester

Operativ-
systemer og programmerings-
sproget C
(7,5 ECTS)
Programmer
som data
(7,5 ECTS)
Forretningsprocesser og organisation med projekt
(15 ECTS)
6. semester

Refleksion over it
(7,5 ECTS)
Valgfri studieaktivitet
(7,5 ECTS)
Bachelorprojekt
(15 ECTS)

Valgfri kurser

Du kan vælge dine valgfri kurser blandt alle bachelorkurser på IT-Universitetet. Du kan også tage et kursus på et andet dansk universitet eller udenlandsk universitet. Det er en god idé at tænke over hvilke valgfri kurser, der vil spille godt sammen med den profil, du ønsker.

Du kan se alle kurser, der udbydes på IT-Universitetet samt deres beskrivelser i kursusoversigten.

Love og bekendtgørelser

For alle bachelorstuderende på IT-Universitetet med studiestart i august 2012 og senere gælder følgende love og bekendtgørelser:

Lov om universiteter (universitetsloven)
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

Mere

Skjul

Projektfilm

Lav computerspil som softwareudvikler

Niels og Sebastian har, som en del af deres bachelorprojekt i softwareudvikling, lavet et computerspil. Se med her, når de tester det, og bliv klogere på, hvad man lærer, når man læser softwareudvikling.

Vær med på beatet

Morten har i sit bachelorprojekt udviklet et system, der hjælper ham, når han står som DJ i fredagsbaren. Se med her og hør, hvad man også kan som softwareudvikler.

Projekteksempel: Udvikling af bookingssystem

Som studerende på softwareudvikling kommer man hurtigt i gang med at programmere køreklare produkter. På kurset Grundlæggende Programmering i første semester lærer de studerende at programmere fra bunden. I det afsluttende projekt i slutningen af semesteret bliver de nye færdigheder testet i praksis.

Opgaven kan for eksempel være at udvikle et softwaresystem til en mindre biograf. Programmet skal hjælpe ekspedienten i det daglige arbejde med at reservere, afbestille og ombooke billetter for kunderne. I projektet skal de studerende samarbejde i grupper om at udvikle et færdigt program i Java på blot fire uger.

billede af studerende.

Projekteksempel: Pitch et digitalt koncept til Tivoli

Som softwareudvikler skal man ikke bare kunne udvikle og programmere. Det er også afgørende at kunne forklare og argumentere for sine ideer. Allerede på første semester får de studerende på softwareudvikling træning i at præsentere deres ideer for rigtige virksomheder. Det sker på kurset Projektarbejde og Kommunikation.

Et hold bachelorstuderende blev stillet følgende udfordring af Tivoli: skab et digitalt koncept, der giver 6-9-årige børn appetit på at udforske klassisk musik. De studerende blev inddelt i grupper og fik 6 uger til at udvikle deres koncepter samt udforme en teknisk rapport og en samarbejdsrapport. Derefter fulgte 6 ugers intensiv træning i at præsentere løsningerne mundtligt på en klar og professionel måde. 

 

Billede af erhvervsfolk i auditorie.
Projektet sluttede med en fremlæggelse, hvor alle grupper fik 5 minutter til at pitche deres koncepter til et panel af Tivoli-ansatte. Forslagene omfattede blandt andet tabletapplikationer og spil, der gav børn mulighed for at komponere deres egne musikstykker. De studerende kom hjem med både konstruktiv feedback fra Tivoli og en værdifuld erfaring med at præsentere digitale koncepter for folk med forskellige faglige baggrunde.
Mere

Skjul

Aktiviteter for softwarestuderende

BootIT

Inden studiestart har du mulighed for at deltage i en workshop, BootIT. Den er målrettet nye studerende, som ikke har forhåndskendskab til programmering, og som ønsker en blød begyndelse på studiet. Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling kræver ikke, at du kan programmere på forhånd, og emnerne, der gennemgås på BootIT, vil blive gentaget og uddybet på 1. semester af uddannelsen. Det er frivilligt, om du vil deltage i workshoppen, og du kan ikke erstatte et fag i løbet af semestret med at have deltaget i denne workshop.

Workshoppen afholdes op til introdagene af en underviser samt et par nuværende studerende. Fokus vil være at introducere grundlæggende principper og værktøjer inden for programmering. Denne workshop er til de studerende, der gerne vil bruge lidt ekstra tid på at blive komfortabel med basisemner inden semesterstart.

Det koster ikke noget at deltage i workshoppen. Du må meget gerne medbringe egen computer, men hvis det ikke er muligt, så har IT-Universitetet nogle stationære, man kan låne. Introforløbet for nye studerende ligger efter denne workshop, så du går ikke glip af de sociale aktiviteter, hvis du deltager på BootIT.

Workshoppen afholdes d. 16.-18. august 2017. Du får mere information om program, og hvordan du tilmelder dig i dit optagelsesbrev.

Study Lab

Tre gange om ugen gennem det første semester afholdes ’Study Lab’. Her vil hjælpelærere, som er studerende der er længere i uddannelsen, kunne hjælpe nye studerende, som ønsker sparring til de opgaver eller emner, de arbejder med. Der er mulighed for at få hjælp med svære emner samt diskutere begreber og metoder.

I Study Lab arrangeres desuden mindre kurser om forskellige relevante emner samt faglige foredrag med eksterne oplægsholdere.

Live Coding

Live Coding er et forum for 1. semester-studerende på Softwareudvikling. Her kan du få mere hands-on erfaring med programmering i form af live programmering.

Det foregår en gang om ugen fra semesterstart.

Udveksling

Som studerende på softwareudvikling har du mulighed for at tage en del af din uddannelse på et universitet i udlandet. IT-Universitetet har udvekslingsaftaler med universiteter i en lang række lande såsom Australien, Kina, Frankrig, England, Island og Indien.

Et udvekslingsophold giver både faglig og personlig udvikling og kan ud over at give dig en unik akademisk profil, styrke dine sproglige evner og forståelse for andre kulturer. Et udvekslingsophold kan give dig et internationalt netværk for livet og gøre dig endnu mere eftertragtet i erhvervslivet.

Vi arbejder løbende på at etablere endnu flere udvekslings- og samarbejdsaftaler.

»

”Et udvekslingsophold giver dig en større chance for at skille dig ud fra mængden og vise, at du er selvstændig, kreativ, ambitiøs og ikke bange for udfordringer. Du forstærker kernen af din faglighed og får samtidig stor erfaring med tværkulturelt samarbejde. Det er et kæmpe scoop for enhver it-virksomhed. For mig har det været uvurderligt at opleve verden fra Paris og få venner fra bl.a. Frankrig, Indien, Sydkorea og Syrien.”

Studerende på softwareudvikling Jens Egholm Pedersen
«

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, praktiske øvelser og projektarbejde. Projektarbejdet er en væsentlig del af uddannelsen, som gør dig i stand til at indgå i samarbejde, ikke kun med andre studerende og undervisere, men også med eksterne virksomheder og organisationer. Uddannelsen i softwareudvikling har i det hele taget fokus på et nært samarbejde med erhvervslivet og ofte bidrager gæsteforelæsere fra erhvervslivet til undervisningen.
Du kommer under studiet til at arbejde med seks større projekter. Andetårsprojektet er unikt for IT-Universitetet, idet det giver dig erfaring med softwareudvikling i internationale og geografisk spredte teams. Mere præcist skal du samarbejde med studerende på Singapore Management University om at udvikle et reservations-system baseret på den avancerede F# del af programmeringssproget C#. Du vil opdage at kulturforskelle og en tidsforskel på 7 timer kan være særdeles udfordrende i praksis.

Fremtid

Videreuddannelse

En bacheloruddannelse i softwareudvikling giver dig den akademiske titel BSc (Bachelor of Science). Den giver dig mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse på IT-Universitetet eller et andet dansk/udenlandsk universitet inden for det samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige område. 

Jobmuligheder

Bacheloruddannelsen i softwareudvikling er erhvervsrettet og du kan derfor allerede efter tre år søge et udfordrende og vellønnet job.

Uddannelsen giver dig muligheden for at vælge forskellige karriereveje. Du kan fx vælge at arbejde med udvikling af meget avanceret software, hvor tekniske problemstillinger er i højsædet. Alternativt kan du vælge en karriere, hvor kundebehov, forretning, samarbejde og mennesker er i centrum.



Kompetenceområderne i uddannelsen og det globale perspektiv ruster dig til karrieremuligheder i både danske og globale sammenhænge som fx:

  • It-konsulent - Tag ud og hjælp virksomheder med at løse problemer eller udvikle bestemte softwaresystemer.
  • Produktudvikler - Ud fra kundens behov og forhold på markedet tager du ansvar for design, programmering og test af et nyt softwareprodukt.
  • Spiludvikler - Vær med til at lave nye computerspil i samarbejde med spildesignere og grafikere.
  • Softwareudvikler - Vær med til at lave og videreudvikle de systemer, som samfundet og virksomhederne er afhængige af.
  • It-arkitekt - Vær med til at lægge de store linjer i et softwaresystem og planlægge dets langsigtede udvikling.
  • Brugergrænsefladedesigner - Vær med til at sikre anvendelighed af softwaresystemer, så systemet hjælper brugerne i deres arbejde.
  • Usabilitykonsulent - Vær med til at sikre softwaresystemers anvendelighed og forståelighed.

Hvor kan du få arbejde?

It-viden og it-erfaring på højt niveau er efterspurgt i næsten alle brancher og i alle lande verden over. Og arbejdsgiverne siger, at den faglige profil, som bachelorer i softwareudvikling fra IT-Universitetet får, er den rigtige vej at gå. Derfor kan en softwareudvikler finde ansættelse i mange forskellige brancher og virksomheder.

Det private erhvervsliv: Softwareudviklere bliver oftest ansat i det private erhvervsliv, f.eks. i store virksomheder som Microsoft, Novo Nordisk, IBM, Lego, DR, Mærsk, i finanssektoren eller i mindre konsulent- og spilfirmaer.

Det offentlige: Der er også gode beskæftigelsesmuligheder inden for det offentlige, hvor du kan søge arbejde hos f.eks. kommuner, politiet, ministerier eller hospitaler.

 

Selvstændig og iværksætter: Uddannelsen kan desuden bruges som et springbræt for en karriere som selvstændig. Som selvstændig eller iværksætter kan du forfølge dine egne drømme og forretningsideer.

International karriere: Har du lyst til at komme ud og se verden, er der gode muligheder for en international karriere. Bacheloruddannelsen i softwareudvikling lægger vægt på at give dig de internationale erfaringer og den viden, der kræves for at arbejde globalt.
Mere

Skjul

Bachelor i job

Optagelsestal

  • Softwareudvikling optager i 2017 ca. 140 nye studerende. 
  • 85 % via kvote 1, og 15 % fordeles via kvote 2. 
  • Vejledende eksamensgennemsnit fra 2016 kvote 1: 7,3.

#lifeatitu

Studievejledning

Er du interesseret i at læse på en af IT-Universitetets uddannelser, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.

Lokale 3D05 og 3D07
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5240

Email: studievejledningen@itu.dk

Top